|
Langfredag
Billede fra bogen FADERENS BILLEDE, malet af Arnt Uhre, forlag Lohse
Via Dolorosa
Jesus, du kravler langsomt på alle fire, Når vi rører ved dit kors,
kravler bøjet hen mod din død farves vore fødder, fingre, mund
med fødderne slæbende efter dig. og mod-vilje
af din vilje til at lide
Der under korset ser det ud, og din håndgribelige kærlighed.
som om Helved håner dig,
hugger dig i hælen, Det springer i øjnene, at tornekransen,
det ser ud, som de mobbede og pinte dig med,
som om du ikke længere har fod på det. har håbets grønne vækstfarve.
Langfredag kravler du, kære mester. Mit hjerne står af,
Du, som dagligt underviser os: det går over min forstand,
"Følg mig, gå med fred, mysteriet om din stedfortrædende død
ryst støvet af fødderne." Du var og er "stand in."
Bjælken, du slæbte på, Du trådte døden og Fanden på nakken,
minder mig om alverdens fodfejl, knuste hans knogler ved at dø og opstå,
fejltrin og sidespring, dødsriget mistede fodfæste.
splinten og bjælken i mit og andres øje.
Og du er gået foran
Vi træder tit på os selv eller hinanden og baner vejen Hjem,
tramper på ømme knyster og ligtorne. samtidig med at du går her, nu, i dag,
Står vi på en anden, hvor vi humper og hopper af sted.
bliver vi selv lidt større.
Nogle gange går vi i for små
Så kommer du, selvanklager-sko,
Fod-vaskeren, andre gange i for store prale-sko.
og vasker ikke bare sved, Vi behøver fodformede fra påskens og
men skam og skyld: pinsens hånd-skomageri.
"I er allerede rene."
"I er løsladt. Hvis ikke, det er at gå for vidt
Løb ud i solskinnet og for respektløst,
iført villighedens sko." så vover jeg at sige, Herre:
Fangernes fodlænker tages af, "Godt gået, du gode Gud!"
mens dine fødder
sømmes grundigt fast. Af hjertet tak fra fodfolket
Eleonora Skov Andersen
|
