|
Påskedag
Billede fra bogen FADERENS BILLEDE, malet af Arnt Uhre, forlag Lohse
Han er opstanden
Kristus er opstanden! Halleluja. og pludselig fornemmer jeg,
Jeg fornemmer glæden, lyset, håbet at Du ligesom danser imod mig.
og det nye, Kristus inviterer til, Dit hvide linnedklæde er blevet til en
og det, vi sammen kan udrette. strøm af nyt liv.
Kristi øjne stråler. Hvad mon de ser? Hvor leder det hen?
Ser de mig?
Jo vore blikke mødes. Du går foran mig, og inviterer mig til
Hvad ser jeg i Dit blik Kristus? at gå ned ad den snoede vej, hvor også
Jeg ser overbærenhed, tilgivelse, passion sorte skygger anes- ting, som vi sammen
og frem for alt nyt håb og liv. kan se på, og som bliver til vores
indbyrdes vej og kærlighed.
Du har sprængt alt.
- Alt, hvad jeg som menneske kan forstå. Hvor leder det os hen?
At fatte det er mig for svært.
- Kun Din kærlighed kan begribe. Jo, det leder os til Kilden, hvor du siger:
Du har løsrevet Dig fra korset. "Enhver som drikker af dette vand, skal
Det er, som om Du er på vej til at tørste igen. Men den der drikker af det
omfavne mig - ja, at Du lige så nænsomt vand, jeg vil give ham, skal aldrig tørste.
aer mig med Din venstre hånd - og Det vand, jeg vil give ham, skal i ham
derved rører mig. blive en kilde, som vælder med vand til
til evigt liv." (Joh. 4,13-14)
Jeg står stille og mærker efter.
- Jo, en varme strømmer igennem mig. Jeg - en Kilde?
Din smerte har brudt alt. Jo, jeg ser, vi er omgivet af det blå
Kan min smerte mon også røre Dig? - håbets farve.
Jo, jeg hører, at du siger: Kom og følg mig!
Lad os danse sammen
Jeg tøver lidt. - og lad vandet vælde til evigt liv.
- Er jeg bange?
Nej egentlig ikke, Halleluja.
Søster Susanne
|
