Du er her: 

5. søndag efter påske

Den sidste onlineprædiken i denne omgang

Så kom den sidste videoandagt i denne omgang også op. Fra på Torsdag er der igen gudstjenester i vore kirker. kl. 9.00 i Agerskov og kl. 10.30 i Branderup. Dog vil der være visse begrænsninger på deltagerantal og nærhed. Mere om dette senere!

 

Tanker over evangeliet til 5. søndag efter påske (II) 2020

Johannesevangeliet er på mange måder det evangelium der skiller sig klarest ud fra de tre andre evangelier (Matthæus-, Markus- og Lukasevangelierne), Ikke at der ikke er forskelle, også væsentlige forskelle mellem de andre evangelier, men Johannes skiller sig ud.

Dagens tekst er ingen undtagelse!

Det der er tale om er faktisk Jesu sidste bøn inden tilfangetagelsen. Den der plejer at foregå i Gethsemane have og viser Jesus i hans absolut mest menneskelige øjeblik, muligvis korsfæstelsen undtaget – Da Jesus beder med ordene: »Abba, fader, alt er muligt for dig. Tag dette bæger fra mig. Dog, ikke hvad jeg vil, men hvad du vil.«

Men denne menneskelighed er ganske fraværende her, hvor Jesus nærmest taler i gåder om at kende ham og Gud, om at herliggøre Gud, underforstået ved korset. Johannesevangeliet er generelt ikke det bedste sted hvis man gerne vil opleve Jesus som et menneske. På trods af at det jo netop starter med et af de, efter min mening stærkeste udsagn om Jesu menneskelighed ”Og ordet blev kød og tog bolig i blandt os”

Men at det menneskelige synes fraværende her betyder ikke at der ikke er gode ting at finde og forstå i denne tekst, såvel som i resten af Johannesevangeliet.

For som sagt fortæller teksten os om hvordan Gud ophøjes – herliggøres – i Jesus Kristus. Og ikke bare det, men den antyder det vi godt ved, nemlig at denne herliggørelse skal ske ved det der ligner en fornedrelse, nemlig ved korsfæstelsen.

Dertil kommer talen også om hvem Jesus er, at han og faderen er et, og deraf følger dette vigtige, at ved at kende Jesus kender man også faderen.

Dette fællesskab mellem sønnen og faderen er en kerne i det vi kalder kristendommen, at Gud blev menneske og gav sig selv for os.

Og dette betyder, at vi kan kende Gud, vi kan forstå Gud, ved at kende og forstå Jesus. Og i dette kendskab er der evigt liv.

Selvfølgelig kan vi ikke forstå Jesus fuldt ud i dette liv, ikke så meget fordi han er Gud, men fordi vi ikke kan kende nogen fuldt ud i dette liv, vi kan ikke i dette liv opnå den forståelse af heller ikke et andet menneske. ”endnu ser vi som i et spejl, i en gåde” Gud kan i Jesus kendes af os, men nok ikke i dette liv, og i dette kendskab kan vi få del i ham og i det evige liv

Og heri ligger også mit håb, at når vi, der kender til Kristus og holder os til ham, stadig ikke kan siges ganske at kende ham, kunne man jo også tro, og håbe, at de der ikke kender ham i dette liv, kunne komme til kende ham i den nye tid, i den nye verden.

At alle kan og vil kende Kristus og de evige liv i ham.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,

Fader Søn og Helligånd,

Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed

AMEN

Del dette: