
20/06/2025 0 Kommentarer
Sæt musik til livet – kirkemusiker søges til Agerskov Sogn
Sæt musik til livet – kirkemusiker søges til Agerskov Sogn
# Nyheder

Sæt musik til livet – kirkemusiker søges til Agerskov Sogn
? Musik i hjertet? Bliv organist/kirkemusiker i et levende og musisk sogn!
Agerskov Sogn søger en organist eller kirkemusiker, der har lyst til at sætte musik til både hverdag og højtid. Vores nuværende organist har fået nyt job i en større kirke – men vil til enhver tid anbefale Agerskov Sogn som arbejdsplads. Det er vi stolte af!
Stillingen er på 22 timer gennemsnitligt pr. uge og ledig til besættelse pr. 1. september 2025.
? Hvem er vi?
Vi er et sogn, hvor musik og mennesker hænger tæt sammen. Musikken er en vigtig del af livet i kirken og i sognet – fra dåb til begravelse og fra babysalmesang til voksenkor. Musik kan nå mange mennesker, og derfor ønsker menighedsrådet, at der er musikalske tilbud for alle aldre i sognet.
Agerskov Sogn har:
Et engageret menighedsråd, der prioriterer musik og trivsel højt
En aktiv tirsdagscafé for ældre, der gerne vil synge
Konfirmandundervisning, hvor musikken spiller med
Et voksenkor, der bare venter på sin nye korleder
Ambitioner om at starte musikalsk legestue og babysalmesang
Gode kolleger og højt til loftet
Du vil også skulle spille til gudstjenester og kirkelige handlinger i vores nabokirke i Branderup, da menighedsrådet har indgået en samarbejdsaftale med Branderup Sogn.
? Hvem er du?
Vi søger dig, der:
Har lyst til at styrke og forme sognets musikliv – både i kirken og sognehuset
Kan spille orgel og/eller klaver – eller har mod på at lære det
Er imødekommende, samarbejdsorienteret og kreativ
Måske har erfaring med korledelse, men det er ikke et krav
Er du under uddannelse som organist? Så hører vi også meget gerne fra dig – vi støtter op om din faglige udvikling.
Kommentarer